Online Planteudstilling.

Online planteudstilling, er et forum hvor medlemmerne kan præsentere, og få vurderet, enten en detalje fra haven eller en alpin plante (man ikke lige vil grave op og tage med på udstilling).
Vi håber rigtig mange af jer vil deltage, til glæde og inspiration for alle.

Der er tale om en præsentation, hvor det er motivet der er i centrum, ikke det foto tekniske, der er dog et par enkelte regler, der skal overholdes:

  - fotografiet skal være godt nok til at vise havedetaljen eller plantens kvalitet. 
  - fotografiet skal være fra deltagers egen have.
  - fotografiet skal været taget det år, den aktuelle konkurrence kører (dvs. i år).
  - plantefotos skal vise hele planten.
  - der kan deltages med op til 5 foto pr. kategori


Der vil blive konkurreret i en række forskellige kategorier - klik her for at se de enkelte kategorier.

Konkurrencen løber over et helt år, og er delt op i følgende faser:
  - Indsendelsesfasen  01. februar til 11. december  her kan tilmeldte medlemmer indsende deres billeder. 
  - Klargøringsfasen 12. december til 31. december her vil billederne blive klargjort til præsentation.
  - Vurderingsfasen 01. januar til 31. januar her vil billederne blive præsenteret anonymt, og såvel dommere som øvrige medlemmer af Den Alpine Have kan stemme på billederne.
  - Præsentationsfasen 01. februar og fremad her vil billederne blive præsenteret med navnet på deltager, og vinderne vil blive offentliggjort.
Samtidig starter indsendelsesfasen for det nye år.

 

Titlen "Publiums favorit", vil gå til det bidrag, der på tværs af alle kategorierne, opnår flest stemmer fra medlemmerne.
Er du i tvivl om hvorledes du kan afgive din stemme - så klik her

For hver katagori, vil der af 2 dommere blive valgt en 1., 2. og 3. plads.
Dommerne vil, blandt 1. pladserne, udpege udstillingens bedste bidrag, der honoreres med et gavebevis på kr. 250.


Hvordan kommer du i gang ??

Send en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., med dit brugernavn. Så vil du i løbet af et par dage, modtage et svar om at din konto nu er gjort klar til at du kan deltage. Herefter er det kun at bestemme dig for hvilken/hvilke kategorier du vil deltage i, finde billederne frem og uploade dem til hjemmesiden.

Rigtig god fornøjelse :)

Klik for mere info.


Arbejdernes Landsbank


DAH Bliv Medlem