Om 'Den Alpine Have'


Vores formål er at dyrke interessefællesskab og formidle viden om alpine planter.

Vi vil give dig inspiration og viden om alpine planter, så du kan få mest mulig glæde af disse planter i din have.

Vi er en afdeling af The Alpine Garden Society i England.

I Danmark er vi ca. 400 medlemmer.
Som medlem af foreningen har du mange fordele:

  • Du modtager vort medlemsblad 4 gange om året. Bladet indeholder artikler om planter, planterejser, oplysninger om arrangementer samt mange andre spændende emner, som kan have interesse for plantefolk.
  • Fire gange om året modtager du The Alpine Gardener som bliver udsendt af The Alpine Garden Society, England. Bladet er af høj kvalitet med flotte billeder, og formidler viden om alpine planter.
  • Du modtager en stor bogliste sammen med The Alpine Gardener.
  • Foreningens udbredelse giver gode kontaktmuligheder - bl.a. formidling af frø fra stort set hele verden.
  • Du får mulighed for at deltage i arrangementer, møder og kurser samt besøg i medlemmernes haver.
  • Foreningen arrangerer planteudstillinger. I august måned har vi vores årlige plantebytning og ved forårsmødet udstilles bidragene til fotokonkurrencen og vinderne offentliggøres.

Foreningen har bibliotek samt et billedarkiv.