Løg og knolde 2025.
Retur til siden løg og knolde. (Klik her)
Hop til uge:
Uge 19
Scilla peruviana Hjemmehørende i den vestlige Middelhavsregion fra Italien og Sicilien mod vest. Vokser på fugtige græsklædte steder, blomstrer fra april til juni. Meget varierende i størrelse og blomsterfarve, fra hvid til mørk lilla eller lysebrun i N Afrika. Plantes på et fugtigt varmt og solrigt sted. Jeg har dyrket S. peruviana ude i haven i 15 år på et varmt og solrigt sted, hvor der kun har været blomst et par gange.
|
|
|
|
|
|
Flyttede for 2 år siden nogle løg ind i et bed i drivhuset, og det har givet en blomstring jeg ikke har haft før. |
|
Uge 17
Fritillaria imperialis ’Sunset’
En høj, 90 cm høj løgplante, som producerer en krone af intenst orange blomster, toppet med en tot af små bronze- til bordeaux-blade øverst på en mørk bordeaux-stilk. Plant løgene i sensommeren eller det tidlige efterår, og blomstringen vil ske i april-maj. Skal dyrkes i almindelig fugtig, men veldrænet jord.
|
|
|
 |
|
Fritillaria imperialis ’Sunset’ .. |
|
|
Uge 15
Fritillaria thunbergii Fritillaria thunbergii har en slags klæbende fangtråde på bladspidserne, med hvilke den holder sig stående blandt bambus i naturen, da den bliver 60-70 cm høj. Når den plantes i nærheden af buske i haven, vil den hæfte sig til grenene med sine klæbende fangtråde. Blomsterstænglen bærer omkring seks spredte cremegrønne, nikkende, klokkeformede blomster, der er med små røde pletter på indersiden. Oprindelse: det østlige Sibirien, det nordvestlige Kina og naturaliseret i Japan, hvor knolden bruges til medicin.
|
|
|
|
|
|
|
|
Plantens fangtråde på vej op en busk. |
Her har fangtråden fået fat en gren hos busken. |
|
Uge 13
Eranthis cilicicus ’April’ I foråret 2023 lagde jeg mærke til at en lille eranthis blomstrede dejligt og frisk 2. april, i mit stenbed. Den skulle jeg vist holde øje med, og ganske rigtigt. I 2024 og her i 2025 blomstrede den først allersidst i marts og ind i april. Det er en Eranthis cilicicus, hvilket ses tydeligt på bladene og den bliver kun ca. 5 cm høj. Det bliver spændende og følge denne lille eranthis og jeg kalder den ’April’ efter den måned den blomstre i.
|
|
 |
|
Eranthis cilicicus ’April’. foto: 2. april 2023. |
|
 |
 |
|
Eranthis cilicicus ’April’. Foto: 31-03-2025 |
Eranthis cilicicus ’April’ 5 cm høj. Se de andre visne E. cilicicus bagerst. |
|
Uge 12
Galanthus plicatus ’Ponticus' Jeg finder mange frøplanter af Galanthus i haven og særlig G. plicatus giver mange forskellige frøplanter, nogle gode, andre ikke og ikke alle bliver ret gamle. De kommer op i et par år og så er de væk igen. Heldivis bliver flere til fine planter, gode at se på og er gode til at sætte sideløg og en af dem er en jeg kalder Galanthus plicatus ’Ponticus’, fordi den blev fundet under min pontiske eg. Så den første gang i 2019 og er nu blevet en stor fin klump.
|
|
|
|
Galanthus plicatus ’Ponticus'. |
|
|
|
Galanthus plicatus ’Ponticus'. |
|
Uge 11
Eranthis x tubergenii ‘Sachsengold’ Jeg købte en Eranthis, på markedet i Kiekeberg, i foråret 2009 og ifølge sælger skulle den have en stor blomst og blomstre senere, hvilket passede.
Jeg lagde mærke til at den blomstrede på samme tid som mine Eranthis x tubergenii og lignede dem rigtig meget. (Eranthis x tubergenii er gold) Dirk Schnabel, Tyskland, solgte i nogle år på samme tid, en Eranthis som: E. x tubergenii ’Frugtbarform’. Den er nu siden 2015 blevet beskrevet som Eranthis x tubergenii ’Sachsengold’.
Altså er min Eranthis, Eranthis x tubergenii ’Sachsengold’. Den har nu siden den blev plantet 2009 bredt sig fint med mange frøplanter.
|
|
|
|
Eranthis x tubergenii ’Sachsengold’ her sidst i marts. |
|
|
|
Eranthis x tubergenii ’Sachsengold’. |
|
Uge 10
Narcissus 'Tete Boucle’ En fin variant af vores populære Narcissus ’Tete a Tete, er den fylde form ’Tete Boucle’. Jeg har først lagt mærke til den i år og har den i en potte, hvordan den klare sig i havebedet må tiden vise.
|
|
Uge 8
Narcissus romieuxii 'Treble Chance' En lille Narcissus med smukke blege cremefarvede blomster og med fremad rettede støvdragere. Et udvalgt foretaget af Bob Potterton, England, i midten af 1970'erne, mellem flere frøplanter. Selv om der har været koldt med frost i ugen blomster den lille Narcissus.
|
|
|
|
Narcissus romieuxii 'Treble Chance' er en god plante til alpinhuset, da den altid blomstrer i februar her i landet. |
|
Uge 6
Eranthis hyemalis 'Euan Bunclak'
Det er en enkelt gul blomstrende form der trives særdeles godt og blive rimeligt høj. Den mest fremtrædende forskel, til de andre sorter, er de dybt skåret gule bægerblade (de er skåret ligesom bladene).
|
|
Eranthis hyemalis 'Euan Bunclak'. |
Uge 5
Gråvejr hele tiden, dog en enkelt dag med solskin og så blomstrede de første Crocus. Her en Crocus, har ikke navn på den, men nok én i C. biflora x C. chrysanthus gruppen.
|
|
|
Uge 4
Blade hos Cyclamen Det behøver ikke altid at være blomsten på en plante, der skal ses. Her i vintertiden er det spændende og gå rundt i haven og se de mange varianter på Cyclamen’s blade.
|
|
|
|
Cyclamen coum. |
|
|
|
Cyclamen hederifolium's blade har mange former. |
|
Uge 3
Så vi gang med et nyt haveår. Så er tøvejr, så sne og frost, men de milde perioder vi har haft gjorde at sneglene trives godt. .
|
|
|
|
Mine Galanthus samothracicus kronblade blev spist, så der blev spredt lidt sneglegift ud i sidste uge i året, se uge 52, 2024, og det hjalp. |
|
|
|
Galanthus x ’Castlegar’ - En lille vintergæk med flotte, store blomster, der hænger i en stilk, der strækker sig ud fra toppen af skeden, dette giver den en vis elegance. Den er værdifuldt på grund af sin meget tidlige blomstring. |
|
|
|
Også Eranthis er fremme nu, her Eranthis hyemalis ’Winterzauber’, lidt senere i år, da jeg havde knolden oppe sidste efterår og hvor den blev delt. |
|