Løg og knolde 2016.  

Retur til siden løg og knolde. (Klik her)


Hop til uge:

52 50 47 43 42 41 39 38 37 35 33 32 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 9 8 7 6 4 01

 

 


Uge 52

En tur i have på året sidste dag, kan være spændende der er godt gang i løg og knolde.

colchicum
Colchicum hungaricum albiflorum, plantet i løgbedet i netpotte.

eranthis
Eranthis hyemalis ’Winterzauber’. Winterzauber betyder ‘Vintertrylleri’. Blomstre meget tidligt og så er blomsten steril.

cilicicus gruppe    cilicicus blomst
Galanthus cilicicus, 1294. Indsamlet af Ole Sønhausen, Tyrkiet: Adana, 1 km. nord fra Yeniköy, 1.000m. Læg mærke til. at den har grønne mærker på ydre kronblad.

nivalis
Galanthus nivalis ’Christ Läuten’, en vintergæk der kommer fra Georg Groeger, Ahaus, Tyskland. Skal ifølge Georg blomstre ved juletid, deraf navnet.

elwesii
Galanthus elwesii ’Klaus Jentsch nr. 1’. Købt af Klaus Jentsch, Dresden, uden navn. Det er en G. elwesii 'Hiemalis', da den siden jeg fik den, altid har blomstret i december – januar.

Cyclamen coum     Coum blade
Cyclamen coum og spændende C. coum blade.

hederifolium blade
Cyclamen hederifolium. Der er stor variation på bladene

Godt nytår. Jørn T. Jensen


Uge 51

Galanthus elwesii var. monostictus (Hiemalis gruppe)

I litteraturen, der beskriver Galanthus elwesii var. monostitus, det vil sige G. elwesii der kun har ét mærke på indre kronblade, findes endnu en gruppe,
Hiemalis gruppen der blomstre inden jul, altså i november – december.

IMG 5870    IMG 5868

Vi er et par stykker, som har købt en del G. elwesii løg dette efterår og har oplevet at enkelte af disse løg var hurtigt fremme og blomster lige nu.
Disse Galanthus bliver markeret og så må se om de opfører sig ligedan næste efterår.

17 12 2016 002p


Det både i pottede løg og løg sat i græsplænen, der blomstrer nu.


Jørn T. Jensen. 


Uge 50

Colchicum Lilac Bedder 11 12 2016 002

Colchicum Lilac Bedder 11 12 2016 003  Colchicum Lilac Bedder 13 12 2016
Colchicum ’Lilac Bedder’.  En ny introduktion med store runde blomster, med brede kronblade. Sart ametyst-lilla blomst med hvidt center.
Knold købt i oktober, 2016, har 7 blomster. Meget pålidelig og vil sætte sideknolde.

 
Jørn T. Jensen 


Uge 47


En lille tur i haven og drivhus, første søndag i advent.

hyde loge web
Ude ved husgavlen blomstrer Galanthus reginae-olgae ’Hyde Loge’. Denne navnesort er altid senere i blomst end selve arten.

elwesii web
Jeg pottede nogle G. elwesii løg i september, købt i Føtex. Her kom en overraskelse: Galanthus elwesii var. monostictus, der blomstrer i november.
Håber den fortsætter med det til næste år. Der findes en del G. elwesii ’Hiemalis’, der blomster i november-december.

Colcichum web
I oktober, på et torv i Nordtyskland, købte jeg Colchicum ’Lilac Bender’, som blomstrer i drivhuset nu.


Jørn T. Jensen 


Uge 43

Galanthus løg web
Der er hos nogle Galanthus en stor produktion af side løg, så de bliver presset op over jorden.
Det er en god ide at samle de løg, og plante dem et nyt sted. Det er bedre end grave op, hvor man ofte forstyrre løgene.


Jørn T. Jensen


Uge 42

Crocus serotinus ssp clusii web   crocusweb
Crocus serrotinus ssp. clusii kommer fra det nordlige Portugal, fra nordvestlige Lissabon-område og sydvestlige Spanien så langt som til Cadiz.
Den vokser i ler eller humus rig jord, i halvskygge under træer og i krat, eller i helt åbne pladser, som regel i kalksten formationer på omkring 100 til 900 meter.

24 10 2016 001n
Crocus cartwrightianus ’Albus’, har det svært i denne våde tid.

Galanthus reginae olgae web
Galanthus reginae-olgae er hjemmehørende på Sicilien og i Grækenland, vokser i egekrat blandt klipper.

Jørn T. Jensen


Uge 41

Nyt fra Nordjylland
Alle billeder er taget i lørdags, 15. oktober, hvor det var flot vejr heroppe mod nord.

Nerine bowdenii, det var en blandet pose løg, jeg købte fra Holland sidste år, hvor der kun kom få blomster.
I år har der nu været omkring 20 stængler med blomsten i farverne, hvid, sart og mørk rosa, pink. Løgne var billige, så jeg havde ikke de store forventninger, men de er kommet stærk i år.

nerine web
Nerine bowdenii.

nerie album web
Nerine bowdenii 'Alba'.

C cilicicum
Colchicum cilicicum ’Purpureum’, den sidste Colchicum, som er kommet i blomst i år. Det er normalt en af de sidste. Den er i år, næsten, sluppet for at blive overfaldet af snegle.

colchicum umbrusom web
Colchicum macrophyllum, lige kommet fra Holland, så den er ny og lidt sent fremme. Flot lille plante.

cyclamen h web
Cyclamen hederifolium, mørk rosa - cyklamen farvet form. Planten fundet på lokalt plantemarked sidste år.

Hilsen Bjørn Heiseberg


Uge 39
Husk at samle frø.

AmurenseW
Her er det de røde bær på Arisaema amurense klar til at blive høstet.
Arisaema amurense trives vældig godt i haven og breder sig godt, især hvis man ikke høster dens bær.


Jørn T. Jensen


 Uge 38

løgmøde 24 09web


Det første løg møde i Danmark fandt sted i Frederikshavn 24. september.
Arrangørerne af mødet, Haveselskabets lokal afdeling i Frederikshavn og DAH Nordjylland, havde skaffet rigtig mange spændende løg og knolde til salg.
Jeg håber, at de også ved næste løgmøde, kan holde det flotte udvalg for så er der noget at køre til Frederikshavn efter.


Jørn T. Jensen


Uge 37

Det har været en meget varm periode, hedebølge, alligevel er Crocus og Galanthus fremme og blomstre.

Lidt fra haven 19. september.

Serotinus web
Crocus serotinus ssp. salzmannii, har det hårdt i varmen.

banaticus web
Crocus banaticus ’Albus’, altid den første efterårsblomstrende Crocus i min have.

speciosus web
Crocus speciosus, har den overalt i haven.

reginae web

Galanthus reginae-olgae ’Tuffve’, aldrig før har jeg set den, så langt fremme, så tidlig i efteråret.

Jørn T. Jensen


 

Uge 35

OBS – der er løgmarken i Nordjylland. Der er lovet mange spændende løg og knolde til salg. løgmarked


Uge 34
Nogle planter fra Sydafrika

albuka a   Albuka b
Albuca spiralis, kommer fra Sydafrika. Fundet som potteplante på tur i sommerlandet, kommer fra et tysk gartneri.
Det er flere stængler end der ses på billederne og der er gode frøkapsler som ikke er klar endnu.

Hilsen Bjørn Heiseberg

Eucomis autumnalis
Eucomis autumnalis findes i Natal, nord til Oranjefristaten, Transvaal, Botswama og Swaziland,
på fugtige græsarealer og fugtige stenede skråninger og klipper, op til 2700m.
Nok ikke helt hårdfør i Danmark. Foto fra Betty Krogsgaards have.

Eucomis bicolor
Eucumis bicolor, oprindeligt fra Natal, fra Mont-aux-Sources region sydover, vokser på frodige, fugtige, græsklædte skråninger, ofte i siver vand og ved vandløb, på op til 2750m.
Hårdfør i Danmark på en beskyttet plads. Foto fra Irma Poulsens have.

Jørn T. Jensen


Uge 33
Lilium lancifolium – tigerlilje

lilium lancifolium 13 08 2016 008   lilium lancifolium bul
Denne velkendte havelilje er en steril triploid lilje. Dyrket i mange år i Japan, og er sandsynligvis en hybrid mellem L. leichtinii og L. maculatum.
Liljen er meget tolerant over for virus og vokser specielt godt i danske haver, i veldrænet, men fugtig jord. Blomstring i august og september.
Den har mange sorte bubiller i bladhjørnerne. (triploid, betyder planten har en kromosomfejl, der giver tre af hvert kromosom, i stedet for de normale to.)

Jørn T. Jensen


Uge 32
Lilium tid


Lilium er en god plante her i august, de sætter farve på haven.
Her er et par eksempler fra haven i denne uge.

Lilium henryi 12 08 216   Lilium henryi v. citrinum  
Lilium henryi er en god robust Lilium i haven. -                                                                      Lilium henryi var. citrinum har en dejlig frisk farve.

Lilium White Henryi 12 08   Lilium White Henryi Tetra 12 08
Lilium henryi bliver meget brugt i krydsninger, her Lilium ’White Henryi’,  -                                 og Lilium ’White Henryi Tetra’.

Lilium neuzuch Tivy  Lilium lancifolium Flore Plena
Lilium ’Neuzuch Tivy’, købt på et bytorv i Tyskland. -                                                               Og så lige Lilium lancifolium ’Flore Plena’.


Jørn T. Jensen


Uge 29


Scilla autumnalis, som nu hedder Prospero autumnalis, er lidt tidligere fremme i år.
Findes fra Mellemeuropa og sydpå, hvor den gror på tørre græssletter.

Scilla autumnalis 23 07 2016 005
Fotograferet i haven, 23 juli 2016.


Jørn T. Jensen


Uge 28
Hymenocallis narcissiflora, kejserlilje


Denne løgvækst, der ikke tåler frost og kan lide varme, dyrker jeg i drivhuset. Den kommer fra Andesbjergene i Bolivia. Vandes godt i vækstsæsonen og når bladene begynder at visne,
stoppes vandingen og løget holdes tørt og frostfrit indtil næste forår. Bliver ca. 60 cm høj.

                                                                      Hymenocallis narcissiflora 1web

hymenocallis narcissiflora 2web
Narcissiflora kommer af, at blomsten har en hvid tragt, som en hvid narcis.


Jørn T. Jensen


 

Uge 27
Lilium canadense

Lilium canadense 04 07 2016a5  Lilium canadense 04 07 2016a7

Lilium canadense 04 07 2016
Hjemmehørende i Quebec og Nova Scotia, sydover mod Georgia, øst for Allegheny Mts.. Gror i fugtige områder i skove blandt bregner, og langs kanterne af vandløb.
Ikke let at dyrke i Europa, men gror bedst i veldrænet tørveholdig, helst sur jord, fugtig om sommeren, der aldrig får lov at tørre ud. I sol eller delvis skygge.

 

Notholirion bulbiferum

Hjemmehørende Nepal, mod øst til vestlige Kina i Shensi og Gansu, vokser i alpine enge ved 3000-3700m.

Notholirion bulbeferum 30 06 2016
Jeg dyrker den i havens skovbed. Måtte ”bøje” sig i en kraftig regnbyge.


Jørn T. Jensen


Uge 26
Allium cernuum

Allium cernuum web
Allium cernuum kommer fra Nordamerika, fra Canada til Mexico, hvor den gror på stenene skråninger.

 

Der findes nogle varieteter af den.
A. c. ’Hidcote Form’, er kraftigere og 65 cm høj med mørkt rødviolette blomster.
A. c. ’Praire Blush’ med rosa blomster
A. c. ‘Major’ blomster klasen ca. 4 cm i diameter.


Den bedste er A. cernuum ’Major’, en lille hvid varietet der bliver 20-30 cm høj. God til et skygget sted i stenbedet.

Allium cernuum white dwarf1  Allium cernuum white dwar2


Allium cernuum white 3
Min er købt som A. cernuum ’White Dwarf Form’ og er 22 cm høj.


Jørn T. Jensen 


Uge 25
Nu blomstre Lilium martagon


Lilium martagon

almknopweb  almblomstweb
Hjemmehørende i Europa fra Frankrig og Portugal mod øst til Tyrkiet, Kaukasus og Sibirien, vokser i subalpine enge, skove og krat. Varierer i farver og ofte i hvide former.

hvidweb


Lilium martagon  var. cattaniae

catknopweb   Lilium matagon var. cattaniae web
Denne mørke vinrøde form er blevet kaldt L. cattaniae. Den kommer primært fra Balkan og er kraftigere plante og har normalt meget behårede knopper.


Jørn T. Jensen


Uge 24
Nogle røde farver


Først fra Nordjylland
Allium karataviense blev fundet af Sewerzow og Krause i Karataubjergene, og senere også fundet af Regel i Alataubjergene i Asien.
Bladene er i begyndelsen nærmest kræmmerhusformet og breder sig ud til ca. 10 brede. Blomsten grålig.

Her er en god rød form, Allium karataviense ‘Red Giant’, der har utroligt store blade og blomsten bliver helt op på 15 cm i diameter.

15majweb   20majweb
Foto 15. maj.                                                                                                                      Foto 20. maj.

29majweb
Foto 29. maj.
Hilsen Bjørn Heisebjerg

Her fra Tranbjerg

cyrtanthusweb

Cyrtanthus brachyscyphus (syn. C. praviflora) findes i fugtige græsarealer eller klipperområder i det østlige Cape og KwaZulu-Natal Provins.
Selv om den ikke er så prangende eller så stor, som andre arter, er det en af de letteste at dyrke i slægten.
Blomsterfarven varierer afhængigt af klon, men typisk de har kønne orange blomster og ofte forbliver bladene stedsegrønne. Ikke hårdfør.

 sprekeliaweb
Sprekelia formossissima kommer fra Mexico. Skal dyrkes som potteplante. Løget holdes tørt og frostfrit hele vinteren.
Begynd at vande forsigtigt i maj – juni og bliv ved med at vandet til plantens blade visner ned til efteråret. Bliver ca. 15 – 30 høj.

Jørn T. Jensen


Uge 23


Fritillaria camschatcensis

Hjemmehørende vestlige N. Amerika, fra Washington nordpå til Alaska, på de Kurilske øer og ind Kamschatka og det nordlige Japan.
Vokser i fugtige åbne skove, i Japan i subalpine enge op til 1.800 m, og græsklædte steder nær havet. Meget variabel i størrelse og blomstens farve varierer fra lilla til grøn og sort.
Trives bedst i fugtig tørvejord og en delvis skygge, hvor løget aldrig får lov til at blive tørt.

frittweb

frittgulweb   fritgulblomstweb
Fritillaria camschatcensis, gul form.

dobbelthelWeb  frittdobbeltweb
Fritillaria camschatcensis, dobbelt form.

Jørn T. Jensen


 

 

Uge 22

Rhodohypoxis baurii

Hjemmehørende i det sydlige Afrika i Natal og Lesotho. Gror i Drakensberg bjergene i græsklædt tørvejord, fugtigt, ofte med nedsivning mellem sten, i 1500-3000m.
Varierende i farve fra hvid til dybrød. Dyrkes bedst i potter, holdes temmelig tørt om vinteren og beskyttet mod hård frost, og vandes godt i foråret indtil efter blomstring.

rhodohypoxis

Her i en flamingo kasse, som er malet grå, let at bære ind om vinteren.

Jørn T. Jensen


Uge 21


Her er Fritilaria imperialis fotograferet i en ny vinkel.

orangeweb

gulweb  rødweb
Fritilaria imperialis bruges som mosegrise-skræmmer her i haven hos mig.


Hilsen Bjørn 


Uge 20
God pinse

narh web  narb web
Narcissus poeticus – pinselilje.  Hjemmehørende i bjergene i det centrale og sydlige Europa, vokser i fugtige enge, ofte i store antal.
Jeg har været så heldig, at få Narcissus poeticus der er indsamlet i en eng nær Villeneuve la Sall, Haut Alp. Denne er ca. 35 cm. høj, og så dufter vidunderligt.
De andre pinseliljer jeg har i haven er ca. 70 cm. høje.

tulipa hageweb
Tulipa hageri 'Little Beauty' er en fin lille tulipan, menes af nogle, at være en haveform af T. humilis, så 'Little Beauty' nogle gange er angivet under denne art.
Andre har givet udtryk for den opfattelse, at T. hageri er synonymt med T. orphanidea. Uanset navn en sød lille tulipan.

Jørn T. Jensen


Uge 19

blomstweb    plantenweb
Fritillaria thunbergii er meget udbredt, fra Uzbekista ind i Tibet og Kina. Er naturaliseret Japan. Dyrkes i kultur i Kina og Japan, hvor den bruges som hostemedicin.
Vokser bedst i let fugtig jord i den åbne del haven. Bliver her i haven 65 cm høj, og er en af de Fritillaria der har fangtråde i toppen, så planterne hænger sammen - støtter hinanden.

Jørn T. Jensen 


Uge 18


Fik for mange år siden en Trillium chloropetalum i en dyb rød farve. Den trives godt, og efter nogle år begyndte der komme frøplanter og pludselig kom der gule former midt i gruppen.
Når man læser om Trillium chloropetalum, forstår jeg hvorfor. Det er en meget variabel art, så det ligger i dens gener.

gruppe web

Trillium chloropetalum gul 18 04 2009web
Hjemmehørende Californien fra San Mateo og Placer Cos, nordpå i kystområder og bjerge til Washington vest for Cascades Mountains, vokser i skove og krat på op til 1500m,
blomstring i april til juni måned. En meget variabel og kompleks art med stor variation i størrelse og blomsterfarve. Mod nord for San Francisco er blomsterne normalt hvid eller grønlige,
og der findes gullige former, især i Marin co. i den sydlige del af området, og i San Francisco Bay området, er blomsterne normalt pink, dyb røde eller lilla.

Jørn T. Jensen


Uge 17


Det er en rigtig våd uge, regn – og atter regn.

vand web

 

orgegonum web
Erythronium oregonum er hjemmehørende fra Vancouver Island sydpå til Oregon og nordvest Californien, vokser i åbne marker,
fugtige skove og i blandet stedsegrønne skove på omkring 200 m højde.

hendersonii web
Erythronium hendersonii. Hjemmehørende i sydvestlige Oregon og nordlige Californien, vokser i lysninger i granskov på 400-1500 m.
Markant med sine mørkegrønne blade, rosa-lilla blomster med et lilla center og lilla støvknapper.

tuolumnense web
Erythronium tuolunense. Hjemmehørende i det centrale Californien, især ved foden af Sierra Nevada i Tuolumne og Stanislaus amter,
vokser i åbne fyrre- og stedsegrønne egeskove på 300-600 m.


Jørn T. Jensen


Uge 16

amana 1  Amana 2
Amana edulis er hjemmehørende i Japan og Kina, hvor gror i enge, langs floderne i lav højde, blomstring i marts og april. Amana er tæt på Tulipa,
men har en lang blomsterstilk, og et par små blade under blomsten. Let at dyrke i et veldrænet, solrigt beliggenhed bed.
Hvilende i sommer, men de har ikke behov for beskyttelse mod regn. Fik en del løg af en haveven i foråret 2012, og nu blomstrer de.

Amana edulis 24 04 2016w
Her ses tydeligt de 2 småblade på stænglen, før blomsten.

carca 1  carca 2
Fritillaria carica er hjemmehørende af det sydvestlige Tyrkiet, på Samos og Chios, hvor den vokser på klippegrund på bjergskråninger, ofte iblandt krat,
eller i åbne fyrreskove fra 200 til 1.500m. Gror i haven på en beskyttet plads. Bladene som ses, er Pelargonium endlicherianum.


Jørn T. Jensen


Uge 15
Lidt forår fra det Nordjyske.

N topolino
Her er en gammel kending, men meget smuk Narsissus ’Topolino’, frøplanter fra min gamle arbejdsplads Søbysøgård på Fyn,
hvor de gror i tusindvis på det gamle voldsted i parken. De er ca 10-15 cm høje.

n jacetanus
Her er en af de helt små, ikke mere end 5-10 cm høje, Narcissus jacetanus, bemærk de let krøllede blade.

gemaidwell
Der er lidt rod med tiden for nogle vintergækker i år. Her er det Galanthus elwesii ’Maidwell’, der normalt er noget tidligere fremme, men ikke i år.

Gplicatus
Her er det Galanthus plicatus, som også er lidt sendt ude, men flot og kraftig plante.

Gikaria
Her er en af de lidt senere Galanthus ikariae, hvis det er den rigtige, det er første gang jeg har den i blomst, løgene er kommet fra en samler i Prag.

chinodoxa
Så er vi over i noget helt andet, en lille hvid skilla, Chinodoxa luciliae alba. Så bliver det næste ikke mere ren hvidt.


Hilsen Bjørn Heiseberg 


 Uge 14  

En tur i haven 9. april 2016     -      Selvom det er april er der stadig Galanthus i haven.

galanthus
Galanthus plicatus  ’Baxendale’s Late’. Denne vintergæk har vist sig at være en af de pålidelige sent-blomstrende vintergækker,
der blomstrer på slutningen af sæsonen, når de fleste andre er færdige.

Iris magnifica                                               varigata
Iris magnifica ’Alba’. Hjemmehørende i Centralasien,                                                                          Fritillaria imperialis ’Aureomarginata’
især bjergene syd for Samarkan,                                                                                                       Der findes mange navnesorter af F. imperial og ’Aureomarginata’ er en af de bedre
hvor den vokser blandt kalkstensklipper på ca. 1.600 m.
Let dyrket i dyb veldrænet jord, i fuld sol.      

eduardii
Fritillaria eduardii. Hjemmehørende i Centralasien, især Tadsjikistan, hvor den vokser i krat og på stenede steder i bjergene, i ca. 2.000m.
Anses for at være et kryds mellem F. raddeana og F. imperialis.

narcisus  tulipa
En god Narcisus, har mistet navn.                                                                                    Tulipa kaufmanniana ’Hearts Delight’. Købte 8 løg for et par år siden og har dyrket den i lerpotte. 
                                                                                                                                       Hjemmehørende i Centralasien, især det vestlige Tien Shan, øst for Tashkent,
                                                                                                                                       vokser på stenede skråninger i bjergene.

 


En tur i haven hos Poul Erik. - Først i stenbedet .

Crocus abantensis C. chrysanthus Herald Crocus baytopiorum3
Crocus abantensis & C. chrysanthus 'Herald'.                                                                        Crocus baytopiorum.

Crocus Eyecatcher Scilla armena  Crocus Eyecatcher C. etruscus Scilla armena
Crocus 'Eyecatcher' & Scilla armena.                                                                                     Crocus 'Eyecatcher', C. etruscus, Scilla armena.

Crocus heuffelianus Carpathian Wonder  Crocus kosaninii
Crocus heuffelianus 'Carpathian Wonder'.                                                                              Crocus kosaninii.

Crocus vernus Negro Boy
Crocus vernus 'Negro Boy'.

Her lidt fra skovbedet.
Galanthus nivalis sandersii group  Galanthus Spindlestone Surprise foran Wendys Gold
Ganthus nivalis sandersii group.                                                                                           Galanthus 'Spindlestone Surprise' foran G. plicatus 'Wendy's Gold’.

Strange Galanthus nivalis  Iris winogradowii
Strange Galanthus nivalis - Jeg fandt en mærkelig Galanthus nivalis,                                        Iris winogradowii.
men jeg tror den at den eller anden grund er misdannet i år.
Jeg vil dog holde øje med den, for at se om den også næste år vil se lige sådan ud.

Hilsen Poul Erik


 

Uge 13

Eranthis hyemalis grøn form

Eranthis hyemalis Green  Eranthis hyemalis Green1
Her er billederne af en grøn Eranthis, som jeg fandt for nogle år siden. Den vokser godt og sætter spiredygtigt frø.

Eranthis hyemalis Green3  Eranthis hyemalis Green4
Men om frøplanterne også bliver grønne, må tiden vise.

Med venlig hilsen
Poul Erik


Der er ”hvidt” derude

corydalis1  Corydalis2
Corydalis malkensis kommer fra det centrale og nordvestlige Kaukasus, i skovene i de øvre dale ved floderne Kuban og Malka.
På grund af den store lighed med C. kusmetzovii  og hvide former af C. caucasica, sker der tit en forveksling af arterne.
Hvis den trives i haven bliver den hurtigt et dejligt ukrudt, som hos mig.

Leucojum 1  Leucojum2
Leucojum vernum, vernum betyder ”blomstre om foråret”. -
Dorothealiljen, er den bedste og mest udbredte art, let at dyrke i sol eller halvskygge, særligt på fugtige steder eller i græs.

Doggyri1  Doggory2
Galanthus plicatus ’Diggory’. Dens unikke blomst form hos 'Diggory' gør, at den lynhurtig bliver genkendt.
’Diggory 'blev fundet i 1993 i en samling af naturaliserede G. plicatus nær Wells, Norfolk.

Lidt violet

Bulbocodium1  Bulbocodium2
Bulbocodium vernum findes Pyrenæerne, de vestlige og centrale Alperne og på én lokalitet i Østrig, vokser i alpine enge, og blomstre i det tidlige forår.
Bliver af flere botanikere, i disse år, flyttet til Colchicum.

Jørn T. Jensen


Uge 12.

Det er et godt forår for Galanthus, og her nogle fine Galanthus fra Nordjylland.

G bortkew  G.bortkewblomst
Galanthus alpinus var. bortkewitschianus + nærbillede af blomst. En variant indsamlet i det nordlige Kaukasus, i et lille lokalt område på 4 til 6 hektar,
i Kabardino-Balkaria, nær floden Kamenka. Når den kun findes indenfor et så lille område skyldes det, at planter er steril.

G anglesey  G angleseyblomst
Galanthus nivalis ’Anglesey Abbey’ + nærbillede af blomst. G. nivalis 'Anglesey Abbey' anses for en ganske god og robust vintergæk,
dog med flade, blanke grønne blade.

G inge  G ingeblomst
Galanthus nivalis ’Blonde Inge’ + nærbillede af blomst. Fundet af Nicolas Top på en gammel kirkegård i Burscheid, nord-øst for Köln, Tyskland.

G elfin
Galanthus nivalis ‘Elfin’.  - ’Elfin’ er en lille, frodig lille plante, med forholdsvis korte, krog-lignende ydre kronblade, der har en tydelig grøn spids mærkning.

G lutescens
Galanthus nivalis ‘Lutescens’. Fundet i Northumberland i det nittende århundrede. Det er af de mange planter, der inden for de sidste par år har fået nyt navn.
Høre i dag under G. nivalis Sandersii Group.

G walrus  G walrusblomst
Galanthus nivalis ’Walrus’ + nærbillede af blomst. En af de store udsædvanligheder i vintergækkens verden.
Den typiske, ’Walrus' har 4 lange, lineære, grønfarvede, stødtands-agtige, ydre kronblade.

G beatrix  G.beatrixblomst 

Galanthus ’Lady Beatrix Stanley’ + nærbillede af blomst. Selv om denne vintergæk formelt først fik dette navn i 1981 af Richard Nutt,
så har Oliver Wyatt solgt den siden 1950serne som ’G. caucasicus, double'.

Hilsen Bjørn Heiseberg


Uge 11

Nu er det forår.

1 iris
Iris ’Katharine Hodgkin’ har blomstret siden uge 8, det ser ud til at den har fint på den plads jeg har fundet til den.

2 galanthus
Det er vintergæk tid, og en vintergæk man aldrig går fejl af er Galanthus x  ’Sam Arnott’.
Den stammer fra Sam Arnott's have. Sam Arnott (1800-1900) var en energisk engelsk havemand.


Da jeg har dyrket Galanthus i mange år kommer der en gang imellem nogle spændende krydsninger.

3 galanthus
Mit fund i år er denne lille kompakte plicatus, ca. 12 cm høj og blomsten er 4 cm, med et grønt mærke det fylder hele det indre kronblad. Blade kraftig plicatus præget.
Om det er en ren plicatus, ved jeg ikke. I samme område er der flere gode G. plicatus frøplanter, der skal følges op på.

4 galanthus
Galanthus x ’Waps’ en god hybrid fra 1998.

Der er kommet nye Eranthis på markedet, men jeg syntes ikke der er stor forskel på dem.

5 eranthis  6 eranthis
Eranthis hyemalis  ’Flora Plena’ Gøteborg.                                                                           Erantis hyemalis  ’Noel Ayres’.

Det er også Crocus tid og her er et par stykker.

7 crocus  8 crocus
Crocus chrysanthus  ‘Herald'.                                                                   Crocus tommasinianus  ’Rosea’.

9 crocus
Crocus corsicus.

10 crocus
Crocus minimus.

Jørn T. Jensen


Uge 9

Et af forårets faste tegn er Galanthustræffet i Hamburg, så syntes man, at nu er det forår.
Her er et par stemningsbilleder fra Garten von Ehren, lørdag 5. marts.

05 03 2016 003

05 03 2016 004   05 03 2016 006

05 03 2016 007  05 03 2016 009


Jørn T. Jensen


Uge 8

Sidste uge i vinteren, efter kalenderen, og nu sker meget i haven.  

Galanthus gracilis er nem at kende, på grund af sin applanate vernation, og smalle, opretstående blade, der ofte snoede på den lodrette akse, hvilket giver bladene en proptrækker udseende.

G gracilis 1  G gracilis 2
I naturen bliver G. gracilis normalt ikke højere end omkring 10 cm, og dens blade er ofte ikke mere end 7 mm brede, selv om nogle varianter er meget større end dette.
Rigtig god på nord siden i et stenbed, især hvor den kan gro køligt mellem sten.

G allenii 
Galanthus x allenii har supervolute vernation, brede grønne blade og hvert af indvendige kronblade har et enkelt, grøn V-formede mærke på spidsen:
Et af de mest bemærkelsesværdige kendetegn er, at blomsterne har en kraftig duft af bitre mandler.

iris
Iris 'Katharine Hodgkin' er en lille iris i reticulata gruppen op til 12cm i højden, med store lyseblå blomster i slutningen af vinteren.
Bør plantes på sandet jord i stenbedet på et tørt og solrigt sted.

colchicum
Bulbocodium vernum eller Colchicum vernum, bliver ca. 10 cm høj, med neonviolette krokuslignede blomsterer,
er på vej frem så de kan blomstre i marts. Bulbocodium vernum er af flere botanikere flyttet til Colchicum.

Jørn T. Jensen


Uge 7
Det har været en kold periode og Galanthus ligger hen ad jorden.

Galanthus web
Eranthis klare sig godt i kulden, så kan vi nyde dem.

cilicica web
Eranthis cilicica – cilicica, betyder at den kommer fra Kilikien i Tyrkiet.

Euan web
Eranthis hyemalis ‘Euan Bunclark’. Denne sort, der blev fundet i begyndelsen af 2000. Den mest fremtrædende forskel, til de andre sorter, er de dybt skåret gule bægerblade.

longopistata web
Eranthis longistipitata - longistipitata betyder langstilket og kommer fra det centrale Asien. Har en dejlig varm gul farve.

Jørn T. Jensen


 

Uge 6


Her er tre forårsblomstrende Colchicum, der ikke får de store blade, som er så almindelige hos de efterårsblomstrende arter.

Colchicum munzurense web
Colchicum munzurense. Beskrevet så sent som i 1999 af Karin Persson.
Den vokser i det østlige Tyrkiet. Selvfølgelig i Munzurdalen.
Den er ikke mere end ca. 5 cm høj i blomst.

Colchicum szovitsii web
Colchicum szovitsii. Vokser i et stort område fra det østlige Bulgarien, Tyrkiet,
Jordan, Iran og Caucasus. Der er beskrevet flere navnesorter.
Den er opkaldt efter Anton Johann Szovits (d. 1830), som samlede den i Armenien.

Colchicum trigynum web
Colchicum trigynum. Jeg fik den under navnet Merendera candidissima.
På blomsten til højre kan man se at den tidligere har hørt under slægten Merendera,
som nu ifølge Kew helt er forsvundet. Vokser i Tyrkiet, Iran, Armenien og Azerbaijan .


Jørn Berggreen


 

 Uge 4

Så forsvandt sneen og temperaturen steg, nogle dage til ca. +9°.
Det har sat gang i forårets løg og knolde i haven, så jeg gik en tur med kameraet, søndag 31. januar,
for at se hvad der blomstrede.

1 bedet web
Sneen er væk og der gang i alle vintergækker.

2 ciclicus web                            3 fosterii web                        
Galanthus cilicicus, har haft blomster længe. Da sneen kom,                                       Galanthus fosteri med de grønne blade kommer nu. Fra det sydlige Tyrkiet og ned til Jordan.   
lagde den sig bare ned på jordenFra Taurus bjergene i sydlige Tyrkiet.

4 nivalis web                            5 elwesii web
Galanthus nivalis, i et nordvendt stenbed.                                                                 Galanthus elwesii.
6 klaus web
Galanthus elwesii ’Klaus’. Fik den sidste år, fra en have på Sjælland. Den skulle blive stor, hvilket ses allerede nu.

7 anemone web
Anemone blanda er også klar tilat blomstre.

8 erantis web    9 orange C web
Eranthis hyemalis ’Winterzauber’. Den er steril, se alle de skud der kommer nede ved jorden.       Eranthis hyemalis ’Orange Glow’.

 10 birte web
Eranthis hyemalis 'Birte' på vej frem.

11 crocus r web  13 imperati web
Crocus reticulatus i stenbedet. Fra sydøstlige Europa til Tyrkiet og Kaukasus.                                           Crocus imperati ssp. imperati i løgbedet. Kommer fra Italien, syd for Neapel.

12 cochicum web  14 iris web
Colchicum trigynum i løgbedet. Kommer fra Tyrkiet, Iran og op i Kaukasus.                                             Iris reticulata ’Purple Form’ i alpinhuset, klar til at blomstre.

Hilsen Jørn Jensen


 

Uge 03

Eranthis hyemalis ’Winterzauber’.

Eranthis hyemalis Winterzauber 17 01 2016

Winterzauber betyder ‘Vintertrylleri’ og den byder velkommen til et nyt år med løg og knolde. Fotgraferet i haven 17. januar, 2016.

Jørn T. Jensen

Top