Løg og knolde 2014.
Retur til siden løg og knolde. (Klik her)
Hop til uge:
52 | 51 | 43 | 42 | 41 | 40 | 39 | 38 | 37 | 34 | 33 | 32 | 31 | 30 | 27 | 26 | 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 18 | 17 | 16 | 14 | 13 | 11 | 10 | 9 | 8 | 6 | 3 | 2 |
Uge 52
Glædelig jul og godt Nytår.
Billedet er fra Juledag af Galanthus elewesii, de er lidt tidlig fremme, må være fordi de står i potte,
har dog stået udenfor hele tiden.
De er sat ind i drivhuset nu, da det er begyndt at fryse heri Nordjylland.
Hilsen Bjørn heiseberg
Haven I Tranbjerg 25. december , 2014.
Uge 51
Der er ikke meget der blomstre nu.
På en tur på torvet, her i december, var der mærkeligt nok Colchicum til salg og de var i blomst. Det var Colchicum ’The Giant’.
Galanthus elwesii ’Howard Wheeler’, - En opdagelse, som Phil Cornish gjorde i haven i slutningen hos Harold Wheeler i Longford Lane,
Longlevens, Gloucestrershire i 1998. Denne vintergæk tilhører gruppen, kaldet hiemalis, og er pålideligt i blomst sidst på året.
Galanthus elwesii ’Peter Gadehouse’, hiemalis gruppen, har blomstret siden oktober, se uge 42.
Galanthus cilicicus er kun kendt fra nogle få lokaliteter i provinsen Icel, i Taurus bjergene i sydlige Tyrkiet.
På nuværende tidspunkt G. cilicilus er formentlig en af de sjældneste af Galanthus arterne, og kan blive truet i naturen.
Blomstre i november – december. Galanthus cilicicus findes næsten udelukkende på, - eller i nærheden, af kalksten klipper.
Det kan findes på mere eller mindre vandrette, fortov-lignende kalksten, eller på klipper og små klipper, der er næsten lodrette.
I disse naturtyper, gror den i små, men dybe lommer af jord i kalken. Det er også fundet blandt sten, i kort græs, og med macchie-type vegetation,
og på kanten af små skovområder (fx med fyrretræer, Pinus ssp.). Det er en art, der forekommer i højder fra 500 til 600 m.
Denne G. cilicicus har en grøn plet på ydrekronblad.
Galanthus x 'Jaquenetta'. En af de kraftigt voksende, af Greatorex dobbeltblomstrende vintergækker, er på vej op.
Hilsen Jørn T. Jensen
Uge 43
Det har været en våd uge, regnvejr hver dag og det kan de efterårsblomstrende Crocus ikke lide.
Her er den sidste Crocus der blomstre i min have, Crocus cartwrightianus ’Album’.
Galanthus reginae-olgae ’Cambridge’ er også kommet frem, den er tid lidt senere end arten.
Den er også kraftigere, se arten foran.
Cambridge er den første navngivne cultivar af G. reginae-olgae.
Der er en klar forskel ved almindelig sammenligning af G. reginae-olgae ’Cambridge’, og den
almindelige dyrkede G. Reginae-olgae. Planten er en vintergæk af kraftig struktur, ikke spinkel på nogen måde,
og er en god haveplante.
Også kigger den første G. elwesii, i Hiemalis Group, frem.
Hiemalis Group er betegnelsen for de G. elwesii der blomstre i november, december og hen i januar.
Galanthus elwesii ’Peter Gadehouse’ var fremme 25. oktober. En uge tidligere, end de i sidste par år.
Det milde efterår er godt for Nerine Bowdenii. Den holder blomsten fint.
Nerine Bowdenii klarer sig fint ude i haven.
Der er tænkt på næste forår
Her er Scilla hyacinthoides fremme med blade.
Scilla peruviana har fine blade, De har ikke blomstret de sidste par år.
Nu må jeg håbe, at den gode sommer har ”bagt” løgene godt, så jeg får blomst i dem til foråret.
Jørn t. Jensen
Uge 42
Galanthus reginae-olgae ’Hyde Loge’, er let at kendekende, selv på afstand, på grund af dens lille, buttede og runde blomst,
der kommer på en forholdsvis høj stængel. De ydre kronblade virker tunge og de indre er bedst beskrevet med 2 grønne trekanter.
G. reginae-olgae ’Hyge Lodge’ skulle være større end ’Cambrige’ og har sommetider 2 stængler.
Har modtaget nye liljer fra Iris og Lilje Klubben.
De har hvert år et pænt udvalg af Liljer til salg og i år købte jeg et par Lilium henryi-typer.
Her er 2, flotte, store løg af L. ’Louise’, L. henryi type, hvid med gult i svælget, højde over 1,2m.
Det var en våd uge og det blev tid til at dække løgbedet, nu har vi vist fået nok vand.
Her ses Crocus goulimyi under dækket.
Det samme gælder potter med løg, i hus med dem.
Jørn T. Jensen
Uge 41
Så er Galanthus reginae-olgae fremme. Sommeren har været god for dens løg, så der en fin blomstring.
Galanthus reginae-olgae.
Det kan betale sig at kigge godt på sine G. reginae-olgae, for man kan godt finde variationer på der grønne mærke.
Her er en jeg har udvalgt, med et større grønt mærke.
Galanthus reginae-olgae 'Tuffve'.
I stenbedet blomstrer Allium saxatile. Den kommer fra Kaukasus, hvor den vokser på stenede skråninger og på stepper.
Blomstrer ca. 3-4 uger her i efteråret.
Allium saxatile.
Hilsen Jørn T. Jensen
Uge 40
Flere Colchicum
Her er det Colchicum autumnale 'Album', den skulle være rigtig, da den har helt ren hvide blomster.
De er ikke så store som mange af de andre og der er mange blomster fra hver knold. Kommer lidt senere,
og formerer sig ikke så hurtigt. Gruppen her er fra èn knold købt i 1998.
Dette er Colchicum aggrippinum, som skulle være en krydsning mellem C. varigatum og C. autumnale.
Blomsterne er mere stjerneformet og ikke ret høje, virke meget lette og tynde at se på,
bladene er smalle og ikke så store, når de kommer frem senere.
Her er der så lidt tvivl igen, om det er rigtigt navn? Denne her, er købt som Colchicum ’Waterlily’,
men jeg tror at det er Colchicum autumnale ’Pleniflorum’, fordi de er ret uens i form og størrelse,
der er også stor forskel i farven. Har en stor gruppe på over 30 knolde, nogle af dem kan være næste hvide,
og det er ikke fordi den hvide form, Colchicum autumnale ’Alboplenum’ er kommet ind imellem.
Den står et andet sted i have og har kun en lille dårlig blomst i år, den kom til at være dækket af pyntegræskar,
så det har man lært i år, de skal ikke i nærheden af løgbede.
Colchicum autumnale ’Pleniflorum’.
Her er så Colchicum autumnale ’Alboplenum’, lille, men flot i solen, selv om den er væltet.
Den skal nok blive større til næste år.
Colchicum ’Waterlily’.
En hybrid mellem en form af C. autumnale, med dobbelte hvide blomster,
og C. speciosum 'Album', frembragt af Kerbert i 1905. Foto: Jørn T. Jensen
Denne Colchicum davisii, blev købt på AGS plantemarked, i Billund, i august, så den er måske lidt sent på ude,
og den bliver ikke så høj.
Flotte sarte farver, med støvdrager der lyser meget op.
Hilsen Bjørn Heiseberg
Uge 39
Crocus cancellatus - Hjemmehørende i Grækenland og Tyrkiet, hvor den findes på stenede bjergskråninger
og i krat op til 1.800m, blomstring i oktober og november.
Crocus kotschyanus, - hjemmehørende i det centrale Tyrkiet, ned til Libanon,
findes i krat og på stenede steder fra 500 2.600m, blomstring i september
og oktober. Nem at dyrke i et løgbed eller solrigt sted udenfor.
Jeg dyrker begge i løgbedet i alpinhuset.
Begge Crocus har flere Subsp. (underarter).
Hilsen Jørn T. Jensen
Uge 38
Colchicum speciosum ’Album’
Jeg delte en gruppe knolde i uge 27, se uge 27 her på siden, der var 50 knolde i forskellige størrelse. Alle plantet i en stor gruppe,
så det var spændende at se, hvor mange der kom her til efteråret. Nu er der 7 blomster, ca. 17% , og det bekræfter hvad jeg ofte ser,
at et løg eller knold ikke altid blomstre det første år det er plantet, men helts vil vente et år med blomstringen.
Også, at løg og knolde gerne vil ligge helt tæt sammen, så har de det bedst.
Den nye gruppe C. speciosum 'Album'.
Denne gruppe Colchicum speciosum ’Album’ blev plantet om for 2 år siden og blomstre godt nu.
Så er der rigtig gang i de efterårs blomstrende planter.
Galanthus peshmenii var fremme 17. september, det er tidligste jeg har oplevet.
Det er Crocus tid, her er det C. speciosus i græsplænen.
Også Strenbergia lutea er i fuld flor nu, trives fint ved husets sydmur.
Ude i stenbedet blomstrer Nerine sammen med Crocus speciosus.
Husk – at høste frø til foreningens frøliste, før andre gør det. Frøstand på Dierama.
Jørn T. Jensen
Uge 36 – 37
Nogle Colchicum fra Bjørn, Nordjylland
Colchicum byzantinum, her er der virkelig forvirring, når man søger på nettet, jeg tror det er C. byzantinum,
da det er den mest kendte/ældste, som er dyrket rundt omkring i landet.
Colchicum byzantinum ’Innocence’, denne bliver tit solgt som Colchicum byzantinum ’Album’, men denne har lilla spidser på blomsten,
så det er ’Innocence’.
Colchicum ’Danny’, frøplante, som er fundet i en have, her i Nordjylland, for en del år siden.
Der var ikke andre Colchicum i nærheden, men tror, at den har aner fra C. autumnale.
Blomsterne er ikke så store, men der er mange og den deler sig meget flittigt.
Colchicum ’Giganteum’, også en af de nyere her i haven, rigtig gammel sort, ikke så høje blomster,
men meget kraftige, står stabilt og vælter ikke så let.
Her er en der godt kendt. Colchicum 'Glorie van Holland', kendt og købt som denne. Den ligner C. ’Nancy Lindsay’ meget,
så det er nok den samme plante.
Findes også under navnet C. pannonicum.
Den er flot og breder sig ret hurtigt, har forholdsvis små knolde og smalle blade. Høre til under C. autumnale gruppen.
Her er en af de nye Colchicum - Colchicum ’Lysimachus’, den er lidt smal/lang i blomsten.
Denne her er købt som Colchicum tenorii? - men jeg har også set den imellem dem, som jeg tror, er C. byzantinum,
så det kunne måske være en frøplante? - Det kan være C. laetum?
Den til højre er taget ud fra en gruppe med C. byzantinum.
Colchicum ’Zephyr’, er en af de nyere sorter, er kraftigst i farven før den springer ud, åbner sig ikke så meget
og har en smule spidse blomster. Meget kraftige stilke, så den ikke står og vælter.
Hilsen Bjørn Heiseberg
Uge 34
Prospero autumnale og Acis rosea
Prospero autumnale
- eller som de fleste måske vil kalde den, Scilla autumnalis er en anden skøn og nem efterårsblomstrende løgvækst.
Den blomstrer ligeledes over en lang periode. Den bliver op til 30 cm høj. Hører hjemme i hele middelhavsområdet.
Den er nem at formere fra frø, som den sætter en masse af.
Acis rosea
Stammer fra Corsica og Sardinien og er den eneste ikke hvide Acis. Det er en skøn plante på denne årstid, og bliver kun ca. 10 cm høj.
Den blomstrer over en lang periode. Som det ses i bunden af billedet, er der nye blomster på vej op samtidig med, at der snart er frø der er klar til at blive høstet.
Jeg har for længst høstet og sået de første frø. Den er nem at formere fra frø, både friske og gemte.
Hilsen Jørn Berggreen
Uge 33
Acis autumnale (Hed tidligere Leucojum autumnale)
Hjemmehørende i Spanien, Portugal, Sardinien, Sicilien og N. Afrika, vokser i åbne skove og krat, på græsklædte steder,
blomstrende fra august til november. Dyrkes på et solrigt sted udenfor.
Kan være længe om at komme i gang og kræver fugtighed i vækstperioden.
Acis autumnale.
Colchicum bornmuelleri - eller Colchicum speciosum?
Hvidelige former af C. speciosum, som vist her, bliver kaldt og solgt som C. bornmuelleri.
Den kommer fra det nordlige Tyrkiet, med gul-brune støvknapper. Let at dyrke i almindelig havejord.
C. bornmuelleri.
C. bornmuelleri.
Jørn T. Jensen
Uge 32
Lilium henryi
Fra Kina, i V. Hubei og Guizhou provensen, gror mellem krat på kalkstensklipper, ofte i skygge på humus rig jord,
op til 1.100 m, blomstring i juli-august. Stængler op til 3 m, med blade spredte, skinnende grønne.
Blomster med kronblade 6-8 cm lange, op til 20 stk., ikke duftende. Nem at dyrke på både sur og kalkholdig jord,
og en af de mest virus-tolerante af alle liljer.
Lilium henryi.
En god variant er Lilium henryi v. citrinum, der har en frisk citrongul farve.
Lilium henryi v. citrinum.
Agapanthus sp.
En ferie uden planter med hjem, er ikke nogen god ferie.
Agapanthus sp. 'AraJuez'.
I år faldt jeg for en Agapanthus sp. hvid form, men med blå farve ved blomstens stilk.
Fandt den på en lokal planteskole i Spanien, og den var stor. Forsøgte at gartneren til at dele den – men NEJ.
Med hjem skulle den, med fly, så den skåret helt ned og alt jord vasket af rødderne og min kuffert blev nogle kilo tungere.
Her 14 dage sener, efter den hårde behandling, kommer min Agapanthus sp. fint igen.
Jørn T. Jensen
Uge 31
Nyt fra Bjørn i Nordjylland.
Denne gruppe af Allium carinatum pulchellum - mix, er resultatet af frø fra frølisten 2012 fra England,
Her er det Acis autumnalis, som nok er lidt tidligt fremme, men det var nødvendigt at vande, og derfor er den klar nu.
Den er nok lidt stor til stenbedet, men den er dejlig, Crinum x powellii, pink,
har også en hvid, men der ser ikke ud til at komme blomst i år.
Så er der også lige, Apaganthus sp., hvid har ikke noget navn, er ikke så stor i bladene,
pænt store blomster, der står utroligt længe.
Hilsen, Bjørn Heiseberg.
Uge 30
Alt blomstrer tidligere i år og da jeg kom hjem fra ferie, blomstrede Crocosmia ’Lucifer’.
Der er lavet mange hybrider af Crocosmia (Montbretia) og flere klare sig godt her Danmark. Jeg har dyrket dem i 40 år på friland.
Crocosmia ’Lucifer’ vil gerne stå lidt tørt og er god under store træer, her i haven gror den under Acer griseum.
Hilsen Jørn T. Jensen.
Uge 27
Nu ’sover’ mange løg og knolde og det er en god periode, til at plante dem om i, da man så ikke forstyrrer dem i væksten.
Når man kommer hen i august, begynde løg og knolde at ’vågne’ igen og så er det bedst at lade i fred.
Jeg havde en gruppe Colchium speciosum ’Album’ der trængte til en deling.
Der var ca. 60 knolde og de er nu sat ud i et større flade, så jeg håber at få en ½ m² med Colchium speciosum ’Album’ til september.
Visne blade hos Colchicum.
En spandfuld af knolde.
Så er knoldene fordelt i plantehullet.
Så er det kun at håbe på mange blomster til september.
Jørn T. Jensen
Uge 26
Der var gode muligheder til at finde nogle spændende løg og knolde på markedet i Kolding.
Her er nogle af dem.
Allium olympicum, ca 5 cm høj, fundet på plantemarkedet i Kolding.
Allium cyanea, ca 8-10 cm høj også fra Kolding.
Allium beesianum, ca 8-10 cm høj også fundet i Kolding.
Colchicum (autumnale), tror jeg nok den er tættest på,
men det er en frøplante som jeg har fundet her i Nordjylland for nogen år siden,
den har faktisk ikke ret store blomster i efteråret, men ender op med meget store blade og frøkapsler lige nu.
Jeg har valgt at kalde den C. ‘Danny’.
Hilsen Bjørn Heiseberg
Uge 25
Dierama (Iridaceae) i haven
Dierama pulcherrimum kommer Østlige Cape provinsen, Natal og Transvaal i Sydafrika,
hvor den vokser i store fugtige enge, blomstre her i landet i juni.
Stænglerne tue-dannende, op til 2 meter, her i haven 60-70 cm. Blomsten lilla til rød, sjældent hvide, ca. 3 cm lang.
Hårdfør til -10 °C, ifølge litteraturen, kræver veldrænet jordbund, jeg dyrker den i gruset stenbed.
De stedsegrønne blade dræbes af frost, og når knoldene bliver plantet dybt, vil overleve.
Dierama pulcherrimum, haven 19. juni 2014.
Dierama pulcherrimum, blomsten.
Dierama pauciflorum, vinteren 2012-13.
Dierama pauciflorum kommer fra Natal i Sydafrika og er en meget flot løgvækst. Tynde-græslignende blade
og de små lilla blomster hænger elegant på en lang stængel, der er samlet i en tue. Højde 40 – 50 cm.
Trives godt i et større stenparti, sandet jord og godt med sol.
Der er masser af frøplanter omkring planten. Har haft den i haven i over 10 år.
Dierama pauciflorum, haven 19. juni, 2014.
Dierama pauciflorum, blomsten.
Begge arter har klaret vinteren 2012-13, men der var meget ringe blomstring i sommeren 2013.
Fik frø fra AGS England, i 2012, af D. mossii, der har spiret godt og klaret vinteren i potte.
Er nu plantet ud i samme stenbed som de andre.
Jørn T. Jensen
Uge 24
The Plant Lover Guide to Galanthus
Af Naomi Slade
Man skulle tro, at der er udkommet nok bøger om Galanthus, men alligevel har Naomi Slade skrevet en ny bog om vintergækker.
The Plant Lover Guide to Galanthus, er den første bog i serien Plant Lover's Guides med løgplanter for havedyrkere.
Den har omtale af 60 hybrider, arter og sorter, med oplysninger om blomstringstid, særlige kendetegn og dyrkning.
Bogen fortæller, hvordan man kan formgive haven med vintergækker, og hvordan man kan dyrkes og formerer dem,
tilbyder også tips om, hvor man kan se vintergækker i offentlige haver og hvor man kan købe dem.
Pris: Timper Press $ 24,95 – Amazon $18,27
Jørn T. Jensen
Uge 23
En høj Scilla
Scilla hyacinthoides har otte til tolv brede blade, en lang stilk op til 1 – 1,5 m høj,
med en større blomsterstand med 40 -150 lilla blomster. Dyrkes i god, veldrænet jord, i solrigt beliggenhed.
Fik 3 store løg i 2007, der var ca. 8 cm. i diameter, og det første gang de blomstrer hos mig, i løgbedet.
Kommer fra bjergrige egne omkring Middelhavet.
Jørn T. Jensen
Uge 22.
Lidt fra drivhuset.
Her dyrker jeg Ixia sp. i potte. Den kommer fra Sydafrika og er ikke hårdfør her i landet.
Den bliver kaldt kornlilje, og den har da også en lang tynd stængel, over 50 cm, som et kornstrå. Skal støttes.
Ixia sp.
Dichelostemma ’Pink Diamond’, en kultur form. Selve arten kommer fra vestlige USA, i Californien og op til Washington,
hvor den gror i græs- og busk områder. Er også en høj plante med blomsten på en lang tynd stængel.
Her støtte af en tomatplante.
Dichelostemma ’Pink Diamond’
Dichelostemma ’Pink Diamond’, blomsten.
Ixiolirion tartaricum findes i det vestlige Asien fra Tyrkiet og Egypten, østpå til det vestlige Sibirien og Songaria,
hvor den gror i markerne og på bjergskråninger fra 200-2.700 meter. Kræver en varm tør sommer.
Ixiolirion tartaricum.
Jørn T. Jensen.
Uge 21
Iris
Iris iberica ssp. elegantissima.
Kommer fra NØ. Tyrkiet fra Erzurum østpå over NV. Iran og Armenien. Voksende på græsklædte stepper og lerede bakker,
ofte i udyrkede områder mellem kornmarker på højden 1.100-2.250m.
Dyrkes her i Danmark i alpinhus.
Iris sari.
Findes i det centrale og Ø. Tyrkiet fra Cankiri og Erurum, syd til Gaziantep og Van, på stepperne, i lave bakker med egekrat
og på lerede steder i bjergene på 900-2.700m. En meget variabel art, især i højden.
Dyrkes i alpinhuset.
Iris schachtii.
En endemisk Iris, der findes omkring Salt Lake i Tyrkiet. Blomstens farve har variationer inden for arten.
Der er observeret to farver, violet og gul, men dette er ikke vigtigt nok til en adskillelse af arten i underarter eller varianter,
og farven bliver ikke anvendt til dette formål. Små og tynde blade som er stedsegrønne.
Dyrkes i alpinhuset.
Iris bloudovi.
Denne Iris har jeg købt at en tjekkisk plantesælger, det er en Rhizom Iris og bliver 10 - 15 cm høj.
Kan ikke finde noget om denne iris.
Er det et navn som man bruger i Østeuropa? – er der nogen som kan hjælpe med oplysning om denne Iris.
Dyrkes i mit løgbed.
Jørn T. Jensen
Uge 20
Et ferie minde fra Kreta, Arum creticum
Dette er måske den smukkeste Arum findes i Grækenland.
Dens skede har en strålende gul farve, bøjning på spidsen, og kolben dyb gul og længere end skeden.
Bladene er store og pil-formet, ofte lidt bølgende.
Den har sædvanligvis sød og behagelig aroma mere sjældent en lidt rang én.
Planten er endemisk på Kreta og Karpathos, og optræder ofte i store grupper.
Jørn T. Jensen
Uge 18
Anemone nemorosa er en rigtig forårsbebuder og der findes rigtig mange navneforner
og der kommer flere til og derfor er ikke ret meget, der er fast med disse navne.
De hedder noget nyt overalt, så jeg bruger de navne jeg har og håber så det er rigtigt.
Denne her hedder Anemone nemorosa ’Vestal’ eller er det ’Alba-Plena’.
Anemone nemorosa ’Green Dream’ eller ’Green Fingers’.
Anemone nemorosa ’Robinsoniana’.
Anemone nemorosa ‘Blue Eyes’.
Anemone nemorosa ‘Bracteata Pleniflora’, dyrket siden16. århundrede.
Det her skulle være Anemone x ’Vindebonensis’, men den skal være enkelt? Fundet på Kiekeberg.
Uanset navnet er den flot
Hilsen Bjørn Heiseberg
Uge 17
Ude i stenbedet blomstrer Narcissus calcicola fra det centrale Portugal, først fundet i 1930.
Narcissus calcicola.
Der kommer mange Muscari frem og her er 2 nye navnesorter,
Muscari armeniacum ’Siberian Tiger’ og Muscari armeniacum ’Fantasy Creation’.
Muscari armeniacum ’Siberian Tiger’.
Muscari armeniacum ’Fantasy Creation’.
Endelig lykkedes det mig at få blomst i den ”japanske tulipan”, Amana edulis.
Amana edulis.
Inde i drivhuset blomstrer Iris.
(De er også begyndt at blomstrer ude i stenbedet med enkelte blomstre.)
Her er det Iris afghanica x acutiloba.
I stor potte Iris suaveoles. Kommer fra Bulgarien til Tyrkiet.
Hilsen Jørn Jensen
Uge 16
Muscari, så tænker man blå planter, men den findes også i andre farver.
Her er en Muscari købt som M. woronowii, men det er et synonym for M. armeniacum, en dejlig blå farve.
Muscari armeniacum.
Denne Muscari, findes i andre farver og i 2009 fik jeg frø af M. armeniacum Gül, og den blomstrer for første gang i år,
den creme-hvid med en sart lyslilla kant. Troede, da jeg fik frø, at den blev gul, men Gül er tyrkisk stednavn.
Muscari armeniacum Gül. Muscari macrocarpum ’Golden Fragance’.
Skal man have en gul Muscari, er der M. macrocarpum fra Grækenland og vestlige Tyrkiet.
Bedst er M. macrocarpum ’Golden Fragance’ der dufter fantastisk.
Muscari muscarimi fra vestlige Tyrkiet. En god Scilla er S. rosenii fra det nordøstlige Tyrkiet.
Anemone blanda fra den østlige Middelhavs region, sår sig villigt i haven, og her er en med store blomster.
Jørn T. Jensen
Uge 14
Lidt fra Herning.
Narcissus assuanus, som jeg såede for en del år siden, frø fra Gøteborgs Botaniske Have.
De er måske lidt høje (ca.18 cm), og har nu blomstret 3 år i træk.
Og den er fotograferet 30.marts 2014
Venlig hilsen
Birgit Wium
Og så lidt fra haven i Tranbjerg, 30 marts 2014.
Narcissus minor, en god lille trompet Narcissus, ca. 10-15 cm høj, her i mit bed.
Trillium nivale, en tidlig og fin lille Trillium fra Midt-Westen i USA, i staterne syd for de store søer.
Ca. 4 – 9 cm høj.
Erythronium dens-canis ’Snowflake’ en flot lille hundetand, hvid form af den europæiske art.
Erythronium tuolumnense fra bjergene i det centrale Californien, er klar til at blomstre.
Den får små gule blomster.
Venlig hilsen
Jørn Jensen.
Uge 13
Det var ugen, hvor Dr. Ronald Mackenzie og Mrs. Ruby Baker bekendtgjorde,
at 2014 er sidste år hvor man kan købe Galanthus hos dem.
De har været med siden 1992, så de har oplevet det store hit vintergækken er blevet.
Ude i haven blomstrer Corydalis malkensis og Corydalis solida overalt, selv i hækken.
Iris magnifica ’Alba’ blomster ved sydmuren sammen Hyacinth sp.
Fritillaria imperialis 'Aureomaginata' er højt oppe, og der kommer et sideløg. Sidste gang der kom ét, var 2008.
Da gravede jeg dem op – det kunne de ikke lide og det ene løg døde. Så denne gang får de lov at stå i fred.
I løgbedet blomstrer den lille Narcissus astrurienses. Den bliver kun ca.7 - 10 cm. høj.
Hilsen
Jørn Jensen
Top
Uge 11
Galanthus gruppen besøgte denne uge Vejlø Præstegård, der er kendt for sin gamle have med rigtig mange Leucojum vernum.
Det blev en stor oplevelse, da det er sjældent at se så store grubber af denne plante.
Haven med præstegården og kirken i baggrunden.
Leucojum vernum er en løgplante der trives i fugtige områder og her er den helt rigtige betingelse til den.
Vejlø Præstegårdshave, Erantis, vintergækker og tusindvis af Dorthealiljer. Morbærtræ, hvor bunden er dækket af snepryd, Chinonodoxa siebei.
Haven, få vintergækker, men masser af dorthealiljer. De bliver bare ved og ved, Leucojum vernum.
To lidt anderledes G. nivalis former,én med lange kronblade og én uden sinusmærke.- Meget flot G. nivalis, utrolig smuk og velformet.
Vil, hvis den holder formen i haven, ende som G. nivalis 'Vejlø' i fremtiden.
Efter besøget i Vejlø Præstegård forsatte vi til Bente og Ove’s have i Vordingborg, hvor en god frokost ventede,
og så ud se deres samling af Galanthus.
Den rigtig flotte Galanthus plicatus ’Trym’. Smukke Galanthus nivalis ’Viridapice’.
Rigtig flot Galanthus, kan ikke huske navnet, muligvis en G. plicatus. Flot gruppe af Galanthus plicatus ’Augustus’.
Galanthus plicatus ’Vendy’s Gold’. Muligvis en krysning mellem 2 Galanthus, i Bente og Ove´s have i Vordingborg
Hilsen, Bjørn Heisberg, Peder Strøm og Jørn Jensen.
Uge 10
Nyt fra Nordjylland
Eranthis hyemalis 'Grünling' viser sig for første gang rigtig flot.
Eranthis hyemalis 'Flora Plena' de er lidt sene til at komme frem heroppe.
Meget flot lille Crocus, har ikke navnet, men har fået den med i en anden plante for mange år siden, fra Tove Nørgaard på Fyn.
Den er mest i den hvide form med blå striber og så kommer der enkelte helt blå blomster hist og her.
Breder sig meget villig ved frø. Skulle nogen kende navnet, vil jeg meget gerne have det.
Igen en rigtig flot og anderledes Crocus, som der heller ikke er navn på, kan være en gammel sort, som er ret hårdfør.
Den stod her i haven under en busk, bare som blade, sidste år lidt blomster, i år er den fantastisk.
Hilsen Bjørn, Nordjylland
Nu er det tider hvor man får tilsendt dine Galanthus, hvis du har bestilt dem som ’Green’, fra England.
Det er meget vigtigt at løget ikke tørre ud på denne årstid, så de er pakket godt ind i vådt mos.
Fordelen ved denne form for bestilling er, at man her har mulighed for at se, at man har fået den rigtige plante tilsendt.
Der kommer hele tiden nye navne sorter af løgvækster. En af nye sorter er Leucojum vernum ’Green Lantern’.
Den har et større grønt mærke på spidsen af kronbladet, det er ikke meget, så det er vist kun en plante for samlere.
Leucojum vernum ’Green Lantern’
Leucojum vernum ’Green Lantern’ øverst og Leucojum vernum, nederst.
Hilsen
Jørn Jensen
Uge 9
Nu er det forår
1. marts, den første forårsdag ifølge kalenderen, var der Galanthus Marked i Hamburg
og det var godt besøgt og der kom mange nye forårsløg med hjem.
Nu er det Crocus tid og der er mange flotte farver i Alpinhus og i haven.
Mange synes sikkert, at blomster skal fotograferes, når de er helt åbne, men Crocus er nu kønnest, når de er lukket.
Crocus biflorus stridii. Crocus biflorus weldenii ‘Albus’.
Crocus crysanthus x biflorus ’Herarld’. Crocus minimus.
Crocus kerndoffiorum. Crocus reticulates.
Hilsen,
Jørn Berggreen og Jørn T. Jensen.
Uge 8
Forår i haven
Galanthus x 'Magnet'. Denne vintergæk sort har nået sin hundredårsdag og er stadig en sund, stærk og let at dyrke,
og samtidig udgør en grundpille i samlinger over hele verden. I sine typiske poetiske prosa,
skriver E.A. Bowles begejstret: ”Dens store forskel og charme skyldes en usædvanlig lang og slank blomsterstilk,
der bærer blomsten ud fra skeden i en meget behagelig kurve.
Galanthus x 'Magnet
Det tager mange år at få et tæppe med Cyclamen coum.
Cyclamen coum.
Eranthis hyemalis 'Schwefelglanz' er fundet i 1985 i haven af Ruth Treff og opkaldt efter Chrysantheum arcticum 'Schwefelglanz',
hvori deres blomsters farve er meget ens.
Eranthis hyemalis 'Schwefelglanz'.
Erantis x tubergenii. Udvalgt hos Van Tubergen af Johannes Hoog, i en gruppe af frøplanter,
lavet af en bevidst krydsning mellem Eranthis hyemalis og Eranthis cilicica.
Steril og alle blomster kommer fra samme knold.
Erantis x tubergenii.
Crocus, måske en Crocus biflorus?
Hilsen Jørn, Tranbjerg
Foråret er også kommet til Nordjylland
Galanthus plicatus ssp. byzantinus. Den har bare så flotte blade.
Galanthus woronowii, fundet i en gammel have forrige år, her i Nordjylland.
Ser ud til at kunne klare flytningen til min have.
Galanthus nivalis Walrus, Som jeg fik for 2 år siden, den er ikke helt udviklet endnu,
der mangler de lange yderblosterblade.
Cyclamen coum.
Hilsen Bjørn, Flauenskjold.
Top
Uge 6
Der har været alt for lidt sol, og det er ikke godt at fotografere planter i gråvejr, men her er lidt fra søndagens tur i haven.
Nu er sneen snart væk, kun enkelte steder ligger der lidt sne tilbage.
Her er Trilium, mellem sneen, oppe og klar til foråret.
Galanthus nivalis ’Bungee’, en fremragende vintergæk, der har en megen snæver frugtknude,
der sidder på en lang stilk ud fra skeden, igen hængende på en meget lang og slank stængel,
(som bungee - jumping), der skaber stor bevægelser.
Galanthus gracilis, fra Tyrkiet, er nem at kende, selv ved første øjekast, på grund af sin applanate vernation,
og smalle, opretstående blade, der ofte er snoede på en lodrette akse, hvilket giver bladene en proptrækker udseende.
Galanthus woronowii, fra Kaukasus, er en attraktiv og robust haveplante, selv om det skal understreges,
at nogle kloner er mere pålidelige i dyrkning end andre.
De lyse, friske grønne blade er en velkommen kontrast til de andre almindeligt dyrkede arter.
Hold øje med Skimmelsvampen, Bortrytis, den er i gang med at angribe vintergækkerne.
Fjern de angrebne dele og smid det i skraldespanden.
Og så er selvfølgelig gang i Eranthis, her er det Eranthis hyemalis ’Birte’ som er klar til at springe ud,
når solen engang kommer.
Hilsen Jørn T. Jensen.
Top
Uge 03
Et par billeder fra drivhuset taget i sidste uge.
Crocus sieheanus
Ornithogalum schmalhausenii
Crocus sieheanus vokser i 1200 til 2000 meters højde i åben fyrreskov i det centrale og sydlige Tyrkiet.
Den er vandt til kolde vintre, men skal have det tørt om sommeren.
Ornithogalum schmalhausenii. Den er navngivet allerede i 1890, men der er ikke helt enighed om navnet.
KEW vil have den overført til O. balansae.
Men høj er den i hvert fald ikke. Stammer fra Caucasus.
Jørn Berggreen, Tranbjerg
Top
Uge 02
En tur i have her søndag 12. januar fortalte, at vinteren nok er for mild. Der var masser at se på.
Crocus danfordiae kommer fra centrale og sydlige tyrkiet hvor den gror i klipper fra 1.200 m til 2.000 m.
Galanthus elwesii ’Klaus Jentsch nr. 1’ Købt af Klaus Jentsch, Dresden, uden navn.
Det grønne mærke på indre kronblad, dækker hele det indre kronblad. En tidlig G. elwesii. I år er der 2 planter.
Galanthus fosteri. Fra det sydlige og Libanon hvor den gror i bjergrige egne.
Skal her i Danmark plantes på et tørt sted.
Eranthis hyemalis 'Winterzauber' Udvalgt af Werner Voigt i sin have i Erfurt, Tyskland, i 1980.
Enkelte gule blomster, tidligste form der blomstrer, steril. Muligvis en hybrid mellem de småblomstrede Eranthis hyemalis former fra Italien,
med sine meget dybt skåret blade og en regelmæssig Eranthis hyemalis form. Trives bedst på en varmere og tør plet i haven.
(Wim Boens, Den Alpine Have.)
Eranthis hyemalis, vores almindelige Eranthis er også fremme.
Og selvfølgelig er masser af Cyclamen coum i blomst.
Inde i det uopvarmende alpinhus er den lille Colchicum trigynum, fra Ø. Tyrkiet, Iran og Kaukasus klar til at blomstrer.
Hilsen, Jørn T. Jensen